FAQ

Har du spørgsmål?
Vi har samlet svar på de oftest stillede spørgsmål nedenfor.

Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os på wcsg@arenanord.dk  

Hvornår bliver det detaljerede kampprogram for hver sport offentliggjort?

Sportsgruppen og klubberne udarbejder de detaljerede programmer for hver sport efter den endelige tilmeldingsfrist. Dette tager noget tid, men du vil modtage programmerne i god tid inden eventet.

Generelt – Aldersgrupper

Dit fødselsår afgør, hvilken aldersgruppe du kan / skal deltage i. Eksempel: Er du født i oktober 2000, er din alder i WCSG26-sammenhæng 26 år.

Hold – Alderskrav

Hvis dit hold deltager i 40+-kategorien, skal alle spillere være født i 1986 eller tidligere. Denne regel gælder for alle holddiscipliner.

Hold – Virksomhedstilknytning

Alle deltagere på et hold skal komme fra samme virksomhed. Dette gælder for alle discipliner med holdkonkurrencer.

Kan jeg deltage i mere end én sport?

Nej, det er desværre ikke muligt. Af organisatoriske årsager kan vi ikke understøtte deltagelse i flere sportsgrene. Inden for enkelte sportsgrene, såsom svømning eller atletik, kan du dog deltage i flere discipliner inden for samme sport.

Kan jeg deltage på mere end ét hold?

Nej, det er ikke muligt at deltage på mere end ét hold. Det er tilladt at have flere hold fra samme virksomhed, men holdene må ikke dele spillere.

SUP – Skal vi medbringe egne boards og paddler?

Der vil være standardiserede SUP-boards og paddler til rådighed for alle deltagere. Alle skal benytte det samme udstyr, så du må ikke medbringe eller bruge dit eget board.

Golf – Er der en grænse for antallet af golfdeltagere?

Nej, der er plads til mange golfspillere. Vær med!

Tennis – Er tennis kun for doubler?

Ja, tennisturneringen spilles udelukkende som double. Der vil ikke være singlekampe.

Tennis – Kan vi se, hvor vores doublekampe skal spilles?

Nej, ikke før vi kender det endelige antal deltagere. Når deltagerlisten er på plads, fastlægger vi banefordelingen. Målet er, at alle kvinder spiller samme sted, alle mænd samme sted og det samme gælder for mixeddouble.

Tennis / Padel – Må et mixeddouble-hold have 4 spillere (2 mænd og 2 kvinder)?

Ja, mixeddouble-hold må bestå af op til 4 spillere. Herre- og kvindedouble-hold må maksimalt have 3 spillere.